Firmaudflugt, teambuilding og andre spændende oplevelser for medarbejderne
Sejl ud af de vante rammer med Aventura. Ud i den friske luft og ud på vandet – omgivet af smuk natur til alle sider. Her kan du og dine medarbejdere hygge jer eller blive udfordret, alt efter hvad formålet med sejlturen er.
Der er en helt særlig stemning om bord på Aventura. Det bevaringsværdige træskib fra 1913 emmer af eventyr og historie. Den historie kan du og dine medarbejdere blive en del af på en firmaudflugt på Lillebælt med afgang fra Middelfart eller Fredericia.
I udstikker kursen – både for Aventura og for dagens aktiviteter. Er det ren hygge med lidt godt at spise og drikke om bord og udsigt til den smukke natur og marsvin i havoverfladen? Eller er det alle mand på dæk med teambuildingaktiviteter til søs?
Vind og vejr er en afgørende faktor, og vi sejler naturligvis kun ud, når det er sikkert for alle. Trækker det op til regn, kan vi overdække skibet og montere læsejl, uden at det går ud over udsynet.
Læs mere om jeres muligheder for oplevelser om bord på Aventura her på siden. Og fortæl os, hvordan vi kan gøre jeres firmaudflugt på Lillebælt til noget helt særligt.
Fra 9.950 kr.
Prisen afhænger af det endelige antal og sejlturens varighed. Maks. 40 personer og min. 2 timers sejlads. Afgang fra Middelfart eller Fredericia.
Forplejning
Gør sejlturen endnu bedre med forplejning om bord. Fx lækker tapas eller en maritim skipperlabskovs. Med øl, vand, vin eller bobler til. Tilføj ved booking.
Husk
Medbring varmt og vindtæt tøj samt praktisk fodtøj. Og evt. solcreme, kikkert, badetøj ... Mere praktisk info her.
Oplevelser og muligheder om bord
Sejlturen på Lillebælt, det historiske skib og atmosfæren om bord er oplevelser i sig selv. Du og dine medarbejdere kan desuden blive klogere på hinanden, på naturen og på historien undervejs. Læs mere herunder.
Alle medarbejderne kan få udstukket en opgave om bord. Og en post ved eksempelvis klyveren, inderklyveren, fokken, storsejlet eller mesansejlet.
På skift har medarbejderne mulighed for at styre, navigere, holde udkig osv. Selvfølgelig under kyndig vejledning af besætningen.
>> Book en sejltur med teambuilding
Sammen holder vi øje med vandet, hvor marsvinets finne og hale bryder overfladen.
Undervejs kan skipper fortælle om marsvinets historie og dyrenes betydning for Middelfart.
>> Book en sejltur med marsvinssafari
Den unikke natur giver gode vilkår for et rigt dyreliv med masser af fugle, som I også kan holde øje med undervejs.
>> Læs mere om naturen ved Lillebælt
Fra land- og vandskabets formation tilbage i istiden. Lillebælts rolle i svenskekrigen og andre slag. Til opførelsen af de to broer, som i dag er lokale vartegn.
Skipper og besætningen kan fortælle mange historier undervejs.
>> Læs mere om Aventura
Med afgang fra Middelfart Gl. Havn eller Fredericia Havn stævner vi ud på Lillebælt og fortsætter videre ud på havet i det antal døgn, I ønsker.
>> Læs mere om døgnsejlads med Aventura
Vi kan sørge for en lækker tapasanretning eller skippers skipperlabskovs. Med øl, vand og vin til. Eller bare lidt kaffe/te og kage.
Skibet er naturligvis også ladet med kølige bobler, hvis I har noget særligt at skåle for på sejlturen.
Du kan tilføje forplejning, når du booker.
Spørgsmål og svar
Kan vi få noget at spise undervejs? Er der toilet om bord? Må vi fiske på turen? Kan vi få en kørestol med om bord? Og hvad med vind og vejr?
På siden med spørgsmål og svar har vi samlet al den praktiske information, du kan have brug for, inden du stikker til søs med Aventura.
Finder du ikke svar på dine spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.